foto1a

Om mig

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2013.

Jeg har i den seneste del af mit arbejdsliv arbejdet med stress, angst og andre belastningstilstande. Både arbejdsrelateret stress og mistrivsel, der opstår, når livet er blevet svært på grund af belastende livsvilkår eller udfordringer i privatlivet.

Jeg har desuden mange års erfaring med forandringsprocesser på arbejdspladser, både som intern og ekstern organisationskonsulent. Jeg har blandt andet faciliteret workshops, undervist og superviseret forskellige faggrupper. Primært inden for det offentlige social- og sundhedsvæsen.

Derudover har jeg beskæftiget mig med familie- og parterapi i mange år i den første del af mit arbejdsliv.

Jeg er autoriseret ved Styrelsen for Patientsikkerhed, og medlem af Dansk Psykologforening.

Hvad kan du forvente i et forløb hos mig?

Første samtale

I den første samtale bestræber jeg mig på at få et grundigt indblik i din aktuelle situation. Sammen afstemmer vi, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan jeg bedst kan være en støtte for dig. Vi vil ofte også bruge tid på at se på, hvem du er, hvad du har med i bagagen, og hvilke erfaringer og omstændigheder der kan have betydning for de udfordringer, du oplever her og nu.

Målet med den første samtale er at skabe overblik og retning, så vi sammen kan finde en god og meningsfuld vej videre.

Følgende samtaler

I det videre forløb vil du opleve, at vi samtalerne både har fokus på at du:
• bliver klogere på dig selv og din situation
• får nye perspektiver på det, du står i
• udvikler konkrete strategier og handlemuligheder

Det er vigtigt for mig, at min tilgang opleves som hjælpsom og relevant for dig. Derfor vil du løbende opleve, at vi sammen evaluerer, om vi er på rette vej. Forandring kan se forskellig ud og derfor tilpasser jeg min tilgang løbende. 

Forandring sker ikke kun i terapirummet, men også i det liv, du lever mellem samtalerne. I mange forløb vil vi derfor sammen definere konkrete øvelser eller fokuspunkter, som du kan arbejde videre med imellem sessionerne. Altid tilpasset dit overskud og din hverdag.

Min terapeutiske tilgang og metode

Jeg lægger stor vægt på at tilbyde et rum, hvor du kan føle dig mødt med forståelse, omsorg og nysgerrighed. Jeg håber, at du vil opleve mig som en medmenneskelig sparringspartner, der sammen med dig undersøger, hvad der kan skabe mere ro og klarhed i dit liv. På en måde, der passer til dig.

Jeg arbejder ikke ud fra én enkelt metode, men tilpasser terapien til dig og det, du står i. Jeg er inspireret af narrativ terapi og 3. bølge kognitive metoder som Acceptance & Commitment Therapy og Mindfulness Baseret Stress Reduktion, og jeg inddrager altid viden om sammenhængen mellem krop, nervesystem og psyke. Uanset metode er mit fokus at støtte dig i at leve mere i overensstemmelse med dine værdier og møde dig selv med større accept og omsorg. 

Når dine udfordringer knytter sig til arbejdslivet, trækker jeg desuden på min viden om sammenhængen mellem mental trivsel og arbejdsmiljø. Her er jeg både optaget af, at hjælpe med at reducere de belastningsfaktorer som vedrører arbejdsopgaver, men i lige så høj grad de belastninger der kan være i det sociale arbejdsmiljø.

Hvis dine udfordringer i højere grad vedrører nære relationer eller gentagne mønstre i samspillet med andre, inddrager jeg min erfaring og uddannelse inden for par- og familieterapi. Jeg ser os mennesker som grundlæggende sociale væsener, der har brug for trygge relationer for at kunne trives. 

Jeg prioriterer løbende kurser, efteruddannelse og supervision for at sikre høj faglig kvalitet og fortsat udvikling i mit arbejde.

Book en gratis forsamtale

15 min. på telefon

Jeg tilbyder en gratis 15 minutters uforpligtende afklarende samtale på telefon, hvis du er i tvivl om et psykologforløb hos mig er det rette for dig. Jeg kan oftest tilbyde samtalen indenfor 5 hverdage.